Pjatklovn på besøg
Pjatklovnen lillebror med til Go´Aften Brønderslev
Ballonklovnen “Pjatklovnen Lillebror” er børnene ven, og han har altid god tid til at snakke med dem. Det vil man også erfare når han drøner rundt i Brønderslevs gader den 27. maj, med sit altid gode humør og sjove facon.
Han laver farvestrålende balloner og ballondyr samt små “tryllenumre” rundt i gaderne, så børn og barnlige sjæle nok skal få sig en god oplevelse.
- – Da der samme aften er Klovneløb i byen, syntes vi at det var en god ide at følge op på dette tema i byens gader, fortæller handelschef Lars Bisgaard Andreasen.
Nogle tror at ballondyr ”bare” er et ballondyr – men det er det ikke !
Det er en hund … det er en giraf … det er et sværd … det er en bi…. det er en kæmpe blæksprutte…. det er en hjerteblomst….det er en kanin…. det er en ballon…..
Ballondyr er også sjov og ballade – og en masse fantasi.
- – Pjatklovnen Lillebror er en professionel børneunderholder der afleverer ballonerne med et smil og en lille sjov historie, så alle får en god oplevelse med hjem, slutter handelschefen.
Man kan møde Pjatklovnen Lillebror i Brønderslevs gader torsdag den 27. maj i tidsrummet 18 – 21.