Magisk guld fe
Der er garanti for magisk og fortryllende stemning når Brønderslev får besøg af en ægte Guld Fe.
Bag feen står multikunstneren Signe Marie A Bonnici-Erichsen.
Hun skaber magiske universer med sine fortryllende karakterer og flotte teaterforestillinger.
Hun rejser verden rundt og har optrådt til store festivaler i Nordamerika, Asien, Mellemøsten og Europa.
Når man møder hende i Byens gader den 6. august bliver det i form af en smuk Guld Fe.
Netop denne figur har hun vundet en international pris for.
– Det vigtigste for mig er at forbinde folk til den skønhed og magi, som eksisterer overalt i verden omkring os, fortæller Signe Marie.
Du kan møde den smukke Guld Fe i byens gader i tidsrummet 18 – 21.00.