Brønderslev - Hygge - Atmosfære - Shopping

Legeland i gaderne

Brønderslev bliver et legeland

 

Når butikkerne i Brønderslev fredag den 6. august holder det traditionsrige Go´Aften Brønderslev med åbent til kl. 22.00, bliver det med sjove og hyggelige indslag i gaderne, omvandrende musik og ikke mindst masser af sjove indslag for børnene.

Byen bliver nemlig omdannet til et legeland.

– Der bliver placeret 4 hoppeborge rundt om i gaderne, en lille karrusel, en oppustelig dartskive og så får vi en SuperJumper til byen.

Ikke mindst det sidste ser handelschef Lars Bisgaard Andreasen frem til. Der er nemlig tale om en særdeles populær attraktion, hvor man bliver spændt fast og så kan hoppe rimelig højt på en trampolin.

 

De nuværende coronarestriktioner sætter store krav til arrangørerne.

Det koster personale ved alle stationer, der sørger for afspritning, og for at sikre at der er det antal på f.eks. hoppeborge som myndighederne har givet tilladelse til. Det øger naturligvis udgifterne for arrangøren Brønderslev Handel, men det må man tage med, mener Lars Bisgaard Andreasen.

– Sådan er forholdene nu en gang, og alle andre skal agere under de samme regler, så vi tager arbejdshandskerne på og giver vores kunder en god oplevelse med god afstand, afspritning og højt humør.

Hoppeborgene, SuperJumperen og de andre attraktioner vil være opstillet fra kl. 14 til 22.00.