Jubilæumsoptog
100 års købstadsjubilæumsoptog med 500 elever
Fredag den 17. september vil gaderne i Brønderslev lægge asfalt til et stort jubilæumsoptog.
500 elever fra byens skoler vil lave optog fra Nørregade ned til Peder Møllers Plads.
Eleverne kommer fra Hedegårdsskolen, Skolegade Skole og Søndergade Skole.
De har i hele uge 37 haft temauge med 100 års købstadsjubilæum som tema.
Skolerne har fået hjælp af kunstnere som giver gode fif til produktionen af de remedier som eleverne har med i optoget.
Man kan opleve skræddere, karetmagere, slagtere o.s.v.
Det er især 20érne der har givet eleverne inspiration.
Optoget slutter på Peder Møllers Plads med en kæmpe charleston dans i ægte 20´stil.
Optoget starter i Nørregade kl. 10.20 og bevæger sig herefter videre mod Gravensgade, Rådhussmøgen, Bredgade, Algade, Torvegade, Bredgade, Nygade, Algade, Mejlstedgade og ender altså på Peder Møllers Plads.
– Vi håber naturligvis at rigtig mange vil dukke op og hylde de unge mennesker, fortæller handelschef Lars Bisgaard Andreasen.
Optoget er lavet i et samarbejde mellem Brønderslev Kommune og Brønderslev Handel.