Brønderslev - Hygge - Atmosfære - Shopping

Hjertestarter hos Hedegaard Brønderslev

Hedegaard Brønderslev med beliggenhed i Østergade er uden tvivl et oplagt udflugtsmål, hvis man vil være lidt god ved sine kæledyr og dyrehold i øvrigt.

 

Fremover kan der være yderligere et formål med at besøge butikken, for Hedegaard Brønderslev har nemlig fået opsat en hjertestarter. Hjertestarteren er placeret uden for butikken ved dens indgang, og er derfor tilgængelig døgnet rundt, hvis uheldet skulle være ude.

 

”Vi håber sådan set ikke, at den vil blive brugt, men i det omfang, hvor den bliver benyttet, håber vi at den kan være med til at gøre en forskel og redde liv. Det er vores indtryk, at erfaringer fra andre steder viser, at en hjertestarter kan gøre en betydelig forskel”, forklarer Hanne Rask fra Hedegaard Brønderslev.

 

”Placering af en hjertestarter hos os er en beslutning, der er taget koncernmæssigt. Hedegaard er med til at tage samfundsansvar. Jeg tror også, vi som mennesker generelt er blevet mere interesseret i at hjælpe andre, og jeg ved ikke om det er efter, vi har fået kendskab til CORONA…”, slutter Hanne Rask fra Hedegaard Brønderslev.

 

Der er opsat hjertestartere i alle Hedegaard afdelinger og hjertestarterne er alle døgnåben, så den kan hjælpe på alle tidspunkter af døgnet.