Brønderslev - Hygge - Atmosfære - Shopping

Her er stoffer i butikken…

Besøger du Susan Jackson hos Sew-in-Love på Bredgade 64 i Brønderslev, så vil du i sandhed erfare, at her er stoffer i butikken. Ganske vist er der tale om helt lovlige stoffer, idet Susan er bidt af stoffer og at kreere tekstilprodukter med disse stoffer.

 

Faktisk har Susan en forholdsvis lang karriere bag sig, som bl.a. omfatter en uddannelse som herreskrædder og mange års erfaring med at sy af disse forskellige stoffer. Hun har nu igennem fire år drevet butikken på ovenstående adresse, hvor hun også – imellem besøgene af kunder – har travlt med at sy efter mål og på bestilling.

 

Foruden at have været aktuel med flotte stoffer til jul, er butikken naturligvis også aktuel med diverse stoffer til nytår, ligesom butikken bugner af et udvidet sortiment og meget tilbehør til den sy-elskende kunde.

 

”Jeg lægger vægt på personlig betjening, og giver gerne råd og vejledning i butikken, som også fungerer som ramme for kurser for én eller flere kunder. Inspirationen og stofferne er jo lige ved hånden”, forklarer Susan Jackson.

 

Kort sagt er Susan Jackson vild med stoffer og so in love med at kreere!