Brønderslev - Hygge - Atmosfære - Shopping

Gal Opfinder i Brønderslev

Den Gale Opfinder lander i Brønderslev

 

Der skal holde godt øje med luftrummet over Brønderslev når butikkerne inviterer til Go´Aften Brønderslev torsdag den 27. maj.

Den Gale Opfinder har nemlig meldt sin ankomst og det er en kraftbørstig djævel som man ikke skal tage let på.

Den Gale Opfinder har bygget den flyvende cykel-helikopter “Helipropella” helt tilbage i 1896. Hun er fløjet gennem tid og rum og melder altså sin ankomst i Brønderslev den 27. maj.
Der er masser af leg og humor, når Opfinderen bevæger sig rundt i byens gader. Man ved aldrig, hvad hun kan finde på, når hun skal forsøge at reparere sin cykel-helikopter – og måske får hun brug for hjælp.

– Det skal nok blive festligt, og naturligvis efter alle corona-regler, fortæller handelschef Lars Bisgaard Andreasen.

Han er dog en anelse nervøs inden besøget.

Muligvis får hun brug for hjælp til at lette igen, for cykel-helikopteren er ikke et helt stabilt transportmiddel endnu.

– Men det må vi løse hvis problemet opstår.

Man kan møde Den Gale Opfinder i byens gader i tidsrummet 18.00 – 21.00.