Brønderslev - Hygge - Atmosfære - Shopping

Forrygende afslutning på købstadsjubilæum

Torsdag aften er det også tid for at afrunde fejringen af Brønderslevs 100 års købstadsjubilæum, og det skal naturligvis ske på behørig vis.

 

I samarbejde med Brønderslev Kommune afvikler vi derfor en storstilet afslutning med både æbleskiver, bobler (asti og sodavand) samt fyrværkeri. Det sker efter denne plan:

 

Kl. 20.30: Opstilling og klargøring til fakkeloptog (følg venligst anvisningerne oplyst på stedet) med tænding af fakler på Banegårdspladsen

Kl. 20.40: Fakkeloptog med de uniformerede korps – alle er velkommen til at gå med. Herefter går vi samlet rundt på en planlagt rute gennem midtbyen
Kl. 20.45: Udskænkning af æbleskiver samt et glas bobler til alle interesserede på parkeringspladsen overfor Rådhuset, på Grønnegade. Brønderslev Harmoniorkester underholder med musik
Kl. 21.00: Gave til Brønderslev by ved Brønderslev Harmoniorkester
Kl. 21.10: Tale ved borgmester Mikael Klitgaard
Kl.21.20: Fyrværkeri  på Rådhuspladsen (ved Højen & Magic Fyrværkeri) – herefter tak for i aften!

 

Kom og deltag i fakkeloptog og vær med til at skabe en festlig afslutning på 100 års købstadsjubilæum.