Brønderslev - Hygge - Atmosfære - Shopping

Fantastiske Februar

Februar måned er ganske vist en kort måned, men på ingen måde en kedelig måned. Faktisk har Brønderslev Handel valgt at kalde februar for fantastisk.

 

”Måneden er jo fantastisk, fordi der sker en hel del. Dels har der lige været Valentines Day og dels Super Bowl, hvor man har kunnet forkæle nogen med produkter fra en eller flere af byens specialbutikker og proviantere til den store finale i Super Bowl”, forklarer handelschef Peter Karstrøm Vagning.

 

Det er dog ikke gjort med det, idet foreningen i uge 7 afvikler en stor konkurrence online, og hvor Nordea sætter et Brønderslev Gavekort til en værdi af kr. 1.000,00 på høj kant. Ved den seneste lejlighed, hvor Nordea var gavmild med et tilsvarende gavekort i en stor online konkurrence, blev opslaget set af 20.000 forbrugere.

 

Inspireret af De olympiske Lege, afvikler Brønderslev Handel i uge 8 Brønderslev Winter Games. Her har man allieret sig med Team Axelsen Bordhockey Koncept om afvikling af arrangementet. Her inviterer man alle i alderen 8 – 15 år til at deltage i Brønderslev Winter Games, der bliver afviklet over to dage i Intersport Brønderslev. Der er her mulighed for at vinde diverse præmier!

 

OBS: Kræver forhåndstilmelding – se mere info på billedet eller i annoncen i Oplandsavisen 09.02.22.