Brønderslev - Hygge - Atmosfære - Shopping

En dag og aften for børnene

Fredagens Go´Aften Brønderslev byder på masser af sjov for børnene

 

Ud over underholdning med tryllekunstneren Flemming Nielsen og Sherif Haps, vil der være hoppeborge og en karussel i byen.

– Sådan en aften skal naturligvis være for alle aldre og ikke mindst for de små, fortæller Handelschef Lars Bisgaard Andreasen.

– Vi har allieret os med en ekspert indenfor området, Hop & Rul, og de tropper op med ting børnene kan muntre sig med.

Der vil være fire hoppeborge og en børnekarussel rundt om i gaderne, så der bliver rig lejlighed til at muntre sig.

Hoppeborge og karussel vil være opstillet fra kl. 14.00.
Der ud over inviterer Hedegaard og Spar Nord hen på eftermiddagen til “skattejagt i containeren” i Algade. Her kan børnene finde guldkarameller.

For Brønderslev Handel er det vigtigt at Go´Aften Brønderslev bliver en aften for hele familien.
– Der skulle nok være mulighed for at kunne muntre sig i et par timer, slutter Lars Bisgaard Andreasen.

Naturligvis har man også taget sine forholdsregler med hoppeborgene.

Ved alle attraktionerne vil der være håndsprit og et maksimum på hvor mange der kan opholde sig på hoppeborgen.