B&U Dansetræf i Brønderslev
Fredag den 9. juli kl. 15.00 er der folkedans i gågaden i Brønderslev
Det er Brønderslev Handel der i samarbejde med Folkedans Danmark, Region Nord og B&U dansere fra folkedanserne Ø. Hjermitslev Idræts- & Borgerforening, Dans Viborg og dansere fra Færøerne laver en event i Nygade.
I forbindelse med Brønderslevs 100-års købstadsjubilæum vil ungdomsdanserene fra de 3 foreninger give en optræden, efter at de i et par dage har haft stævne i Ø.Hjermitslev.
Opvisningen afsluttes med ”Optrin” fra Viborgs Ungdomshold, hvor der vil være fart over feltet. Danserne vil bevæge sig fra Stjernetorvet og op ad Nygade og ned mod stjernetorvet igen, hvor de slutter opvisningen.
Der kommer i alt ca. 95 B&U dansere i alderen fra 4 til 26 år.